Indisk grønsagsgryde
- Skræl græskarret, fjern kernerne og skær kødet i store terninger på ca. 4 x 4 x 4 cm.
- Pil og hak løg, hvidløg og chili og steg det forsigtigt i olien i en gryde. Cashewnødder, fintstrimlet hvidkål, gurkemeje og karry tilsættes og efter 5 minutter tilsættes græskarterningerne forsigtigt.
- De steges nu 3 minutter, hvorefter kokosmælk og citronsaft kommes ved. Retten småkoger under låg i ca. 10 minutter og smages så til med salt og peber.
- Græskarstykkerne skal være møre, men ikke smatte ud.
- Serveres med ris og papadom, der er tynde kikærtepandekager.
Bemærkninger:
Antal personer:
4 Ingredienser:
- 400 g græskarkød
- 1 løg
- 4 fed hvidløg
- 2 grønne chili
- 2 spsk olie
- 1 dl cashewnødder
- 1/4 hvidkålshoved
- 1 dl kokosmælk
- 1 tsk gurkemeje
- 2 tsk karry
- saften af 1 lime eller 1 citron
- salt og peber