Kyllingecurry fra Sri Lanka

Kategorier:
curry_chicken_stor.JPG

Vask kyllingen og skær den ud i passende stykker. Skindet kan fjernes, hvis man ikke holder af at spise det, så trækker kødet lettere smag af krydderierne! Læg kyllingestykkerne i et fad og kom alle de stødte krydderier + salt hen over dem, så de er pænt dækkede. Vend evt. rundt i stykkerne, så krydderierne fordeles over det hele. Eddike og bukkehornsfrø kommes også ned til stykkerne nu. Lad kyllingen trække mindst 15 - 20 min. (jo længere des bedre).

Hak løgene og chilifrugterne. (Hvis man ikke ønsker curryen for stærk, kan man koge de hele chilifrugter, som har fået et snit i skallen, med kødet og fjerne dem, når retten er færdigkogt.)

Varm olien op i en stegegryde til den er rigtig varm. Kom løg, laurbærblad og evt. chilifrugterne ned i olien, og lad løgene blive gennemsigtige. De må ikke blive brune.

Kom tomaterne, der er skåret i småstykker, ned i gryden og rør rundt i blandingen i et par minutter. Kom derefter kyllingestykkerne i, og rør rundt i endnu 5 - 7 minutter. Derefter tilsættes coconut milk, og kødet simrer til det er mørt (1/2 - 3/4 time). Strø lidt extra curry powder og krydderier over retten, hvis det skønnes nødvendigt.

Lad retten køle lidt af og tilsæt til sidst lidt citronsaft.

Antal personer: 
3
Ingredienser: 
  • 1300 g. kylling, 1 stk.
  • 1/4-1 tsk. cayennepeber (start med mindstemålet!)
  • 3 tynde skiver frisk ingefær (eller efter smag) fint hakket
  • 1-4 fed hvidløg, fint hakket (brug evt. hvidløgspresse)
  • 3 kardemommefrugter
  • 2 hele nelliker
  • 1.5 cm. stykke hel kanel
  • 1-2 hele røde eller grønne chilifrugter
  • 2-3 tomater
  • ½-1 spsk. eddike (helst brun)
  • 2 tsk. paprika
  • 60-120 g. skalotteløg eller alm. løg, fint hakket
  • 1-1½ tsk. salt eller efter smag
  • 1-1½ spsk. curry powder (Garam masala)
  • ½ tsk. bukkehornsfrø
  • 2-3 spsk. olie
  • 1 laurbærblad
  • citrongræs, hvis det kan fås
  • 240-360 g. kokosmælk