Lam- og spinatcurry fra Sri Lanka
Smelt smørret el. hæld olien i en stegegryde, tilsæt sennepsfrøene og rist dem, til de begynder at springe. Tilsæt ingefær, koriander, spidskommen (el. curry powder), kardemomme og hvidløg og rist hele blandingen 1 minut. Tilsæt kødet og lad det brune.
Tilsæt chili (cayenne peber) og løg og lad dem brune med et øjeblik. Kom spinaten i gryden og øvrige ingredienser, og lad retten simre i ca. 1 time, el. til kødet er mørt. Drys melis over, når retten er næsten færdig og rør rundt.
Serveres med løskogte ris m.m..
Ingredienser:
- 750 g magert lammekød skåret i terninger (retten kan laves med kalvekød)
- 1 mellemstort løg, hakket
- 1 - 3 grønne el. røde chilifrugter, eller 1/2 tsk cayenne peber
- 1 tsk melis
- 1 tsk gurkemeje
- ca. 650 g frisk el. frossen spinat, hakket
- 1 1/2 tsk salt
- 1/2 tsk stødt sort peber
- 3 spsk yoghurt naturel el. mere
- 4 spsk ghee el. klaret smør (olie el. smør kan bruges, alm. smør kan sprutte lidt)
- 1 1/2 tsk sennepsfrø
- 2 fed finthakket hvidløg
- 1 spsk finmalet koriander + 1 tsk. stødt spidskommen, el. 1 1/2 tsk. curry powder (Garam masala)
- 1 lille styk finthakket ingefær
- 1/4 tsk stødt kardemomme