Risret med ananas og cashewnødder

Kategorier:
ananasris.jpg
  • Rens risene omhyggeligt, og skyl dem i adskillige hold vand (5-6). Efter sidste skylning kommes risen i en skål med 1 liter vand, hvor den trækker i ½ time. Så hældes den i et dørslag eller en sigte og drypper i 20 minutter.
  • Skræl og udmarv den lille ananas. Ananasen skæres i skiver, som deles i 4-5 cm. stykker. Anvendes dåseananas, skæres skiverne ligeledes i 4-5 cm. stykker.
  • Steg ananasstykkerne i halvdelen af olien sammen med rosinerne til stykkerne er lysebrune. Tag panden af blusset og sæt den til side.
  • Kom den anden halvdel af olien i en stor gryde. Når olien er varm, steges løgene i den til de er gyldne.
  • Kom herefter cashewnødder, knuste korianderfrø og stødt chili i under omrøring og steg videre i ca. 4 minutter under omrøring af og til.
  • Kom ris og salt i og steg videre i ca. 3 minutter under stadig omrøring. Indholdet af panden med ananas, rosiner og olie kommes i, og blandes grundigt. Herefter hældes grønsagsboullionen over og retten bringes i kog.
  • Skru ned til meget lav blus, læg låg på, og lad retten småkoge i 20 minutter.
  • Sluk for blusset og lad retten stå i ca. 5 min. inden servering.
  • Anret denne pilau på et opvarmet fad, pynt den med hakkede grønne korianderblade og skiver af hårdkogte æg. Server den straks og varm.
Bemærkninger: 

Forberedelse: 1 time
Tilberedning: 35 min.

Antal personer: 
4
Ingredienser: 
  • 1 lille ananas eller 6 skiver dåseananas.
  • 3 spsk. rosiner
  • 4 - 6 forårsløg
  • 50 g usaltede cashewnødder
  • 6 spsk. olie
  • 1 spsk. knuste koriander
  • ½ - 1 tsk. stødt chili peber
  • 4¼ dl. ris
  • 1 tsk. salt
  • 5½ dl. grønsagsbouillon
  • 2 hårdkogte æg
  • 1 spsk. hakkede grønne korianderblade