Spinat med hytteost - saag paneer
- Varm mælken op til kogepunktet og kom syrningsmidlet i, indtil mælken skiller.
- Hak eller riv ingefæren i små stykker. Hak chilien i små stykker efter at have fjernet frøene. Kom ingefær og chili i en foodprocessor/blender, tilsæt nogle få skefulde vand, kom koriander, paprika, spidskommen og gurkemeje i og blend det hele til en lind masse. Skrap blandingen ned i en skål.
- Varm ghee’en/olien i en gryde over middelvarme. Når ghee’en er varm, kom da krydderiblandingen i og vend derefter spinaten/de grønne blade ned i gryden. Kog gryden over fuld varme, indtil spinaten begynder at svinde ind, hvorefter der skrues en anelse ned for varmen. Kog spinaten i 15 minutter, eller indtil den er blød, under jævnlig omrøring.
- Vend hytteosten, garam masala og salt ned i gryden. Kog fem minutter mere og server retten varm
Bemærkninger:
en typisk nordindisk ret, som man i syd er begyndt at anvende..smager i hvertfald super:-)
Antal personer:
2 Ingredienser:
- 2 l mælk + kærnemælk/citronsaft/andet syrningsmiddel
- 1 tsk. frisk ingefær
- 1 frisk grøn chili
- 1 tsk. friskstødte korianderfrø
- ½ tsk. sød paprika
- ½ tsk. stødt spidskommen
- ½ tsk. gurkemeje
- ½ spsk. ghee eller olie
- 1 stor skålfuld frisk spinat eller grønne blade
- 4 spsk. fløde
- ½ tsk. garam masala (valgfrit)
- 1 tsk. salt