Tandoori-kylling

Kategorier:
tandoori_chicken.jpg

Kødet skæres i mindre stykker, og skindet tages af. Skær to dybe snit, helt ind til benet. Drys salt på begge sider og dryp citron over. Blandingen gnides ind i kødet, som derpå hviler i 20 minutter.
Blend ingredienserne + garam masala (se nedenfor) i en food processor eller blender. Si derefter marinaden. Bland de to madfarver og indfarv kyllingestykkerne. Hæld resten af farven i marinaden og rør rundt.

Det hele males fint i en kaffekværn. 2 tsk. tilsættes marinaden. Resten kan gemmes i et glas med tætsluttende låg.

Vend kødet i marinaden, så den trænger helt ind til benet. Derefter dækkes kyllingen med plastfolie og stilles i køleskabet - minimum 6 timer, helst et døgn.

Læg kødet i en bradepande med god plads imellem og sæt den øverst i ovnen på højeste blus i 25 minutter.

Man kan pynte kyllingen med citronbåde og løgskiver og servere den med indisk ris eller indisk brød. Hvidt brød og salat er også lækkert tilbehør.

Ingredienser: 
  • 1100 gram kyllingekød
  • 1 tsk. salt
  • 1 stk. citron
  • 3 spsk. gul madfarve
  • 1 1/2 spsk. rød madfarve

Marinade

  • 41/4 dl yoghurt naturel
  • 1/2 stk. grovhakket løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stk. ingefær, et stykke
  • på 2 x 2 cm.
  • 1/2 stk. finthakket grøn chili
  • (tag evt. frøene ud)

Garam Masala

  • 1 spsk. kardemommefrø
  • 1 stang kanel på 5 centimeter
  • 1 tsk. spidskommen, almindelig
  • eller sort
  • 1 tsk. hele nelliker
  • 1/4 stk. muskatnød