Uppuma

Kategorier:
rava_upma.JPG
  • Vask og skær først grøntsagerne. Varm derefter ghee’en i en kasserolle over middelvarme. Kom sennepsfrøene i, når ghee’en er meget varm. Kom spidskommenfrøene i, når senneppen popper lystigt, efterfulgt 15 sekunder senere af chilien. Kom ingefæren i 10 sekunder senere, svits den og kom til slut gurkemejen i og lad masala’en stege et par sekunder til. Kom grøntsagerne i og rør dem rundt, til de brunes. Kom lidt vand i bunden af gryden for at hindre dem i at brænde på. Skru ned for varmen og lad gryden småkoge under låg. Imens grøntsagerne koger, sættes vandet til at koge i en anden gryde.
  • Smelt dernæst smørret i en 3 l kasserolle over middelvarme, kom mannagrynene i og rist dem i smørret. Rør jævnligt, så mannagrynene brunes, men ikke brænder på, i ca. 10-15 minutter.
  • Når det hele er klart, hældes grøntsagerne op i mannagrynene, og det kogende vand hældes oveni det hele. Pas på, det eksploderer og sprutter! Skru ned for varmen og rør kraftigt for at fjerne alle klumper. Sæt låg på og lad gryden simre et par minutter, indtil mannagrynene har opsuget alt vandet. Tilsæt til sidst salt, peber, citronsaft og smør og rør en gang til.
Bemærkninger: 

Tips. Bruger du kartofler, er det rigtigt godt at dybstege dem ved siden af i stedet for koge dem med de andre grøntsager.

Ingredienser: 
  • 4 tomater
  • ½ kg forskellige grøntsager
  • 3 spsk. ghee/olie
  • 2 tsk. spidskommenfrø
  • 1 tsk. sennepsfrø
  • 2 tsk. friskrevet ingefær
  • 1 tørret og knust chili
  • ½ tsk. gurkemeje
  • 1,4 l vand
  • 3 tsk. salt
  • 450 g mannagryn
  • 200 g smør
  • ½ tsk. peber
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. smør